fsc-mærket

Din garanti for et bæredygtigt valg

Forkortelsen FSC står for Forest Stewardship Council og er din garanti for et bedre valg. 

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. Du finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed. 

FSC-mærket er din garanti for, at det anvendte materiale stammer fra en FSC®-skov, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Det betyder også, at dyre- og plantelivet i de pågældende skove bliver beskyttet, ligesom skovarbejderne er uddannede, har ordentligt sikkerhedsudstyr og får en fair løn.

FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer som BAT-kartellet og fra virksomheder verden over. 

Vores forsendelsesæsker samt smykkeæske er begge FSC mærket og bliver produceret hos Westpack i Danmark.